Venus Julehjerte

Venus symbol julehjerte, Feminist Julehjerte, Julehjerte skabelon

Sværhedsgrad

Klip
 
Flet
 
Design
 


Skabelon til Julehjertet

Julehjerte skabelon pdf format: Venus julehjerte, kvinde og feminist julehjerte Julehjerte skabelon svg format: Venus julehjerte, kvinde og feminist julehjerte
 

Det gamle astrologiske symbol for Venus – og naturligvis for kvinder, nu om dage – nu som julehjerte! Jeg blev pænt forespurgt af en feminist, om jeg ville designe et hjerte med dette symbol på. Jeg synes symbolet ville gøre sig godt som et julehjerte, og hun ville bruge det i en god julesags tjeneste, så jeg sagde ja og lavede julehjertet :-)

Julehjertet er meget simpelt: det er blot et 3×3 flet der er hevet lidt i. Venus-symbolet er et falsk felt, og hullet i venus-symbolet er et falsk felt indeni det. Dette er præcist som i O’et til Go-Morgen Danmark Julehjertet.

Klip

Der er ikke meget at være særlig opmærksom på under klipningen. Jeg skar ud til venus-symbolet med skalpel.

Flet

Flet først det primære 3×3 flet. Nu mangler kun at flette venus-symbolet: det kan gøres i to trin og kan godt drille lidt. Det kan især være svært ikke at krølle papiret for meget.

Skub først hele den hvide inderflap til venus-symbolet udover den røde, og lad som om at snittet til hullet inde i venus-symbolet ikke er der. Her åbner jeg julehjertet meget op og tager fat ovenfra, så jeg kan se både forsiden og indersiden af hjertet. Så kan man lirke den røde flap bagom, samtidig med den hvide flap fremad. Pas på ikke at krølle den hvide flap for meget.

Derefter skal du have lavet hullet i venus-symbolet. Processen er helt den samme, men du skal bare få den hvide inderflap under den røde nu.

Når du forstår processen, og med lidt øvelse, så kan man med fordel gøre begge trin samtidig.

Put eventuelt bagefter en lille smule lim under den løst-sidende side af kransen i venus-symbolet.

God Flettelyst!

Venus Julehjerte er Julehjertet i Julekalenderen d. 18. december 2015
Venus Julehjerte er Julehjertet i Julekalenderen d. 18. december 2015
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.