Pingvin Julehjerte

Julehjerte - Pingvin

Sværhedsgrad

Klip
 
Flet
 
Design
 


Skabelon til Julehjertet

Julehjerte skabelon pdf format: pingvin julehjerte med dyre-motiv Julehjerte skabelon svg format: pingvin julehjerte med dyre-motiv
 

Pingvinen er sådan et æstetisk og filosofisk dyr. Den fortjener et julehjerte!

Klip

Hullerne indeni bjergene og til øjet skæres med skapel. Resten af hjertet kan klares med saks, selvom jeg nu foretrækkert at bruge skalpel på flere af de skarpe hjørner.

Pingvinens fødderne på den hvide del kan med fordel klippes af for at lette fletningen lidt.

Flet

Den øverste flap ned til hver side er klart det sværeste.

Den øverst hvide flap skal udover hele vejen, da den sorte sky består af en indre flap som man kan flette til sidst. Tilgengæld deler den øverste hvide flap sig i bunden for at lave bjerget bag pingvinen. Her skal den sorte flap altså lirkes igennem slidsen som udgør overkanten til bjerget. Det er overordnet drilsk, ikke mindst pga. bjergets hakkede kontur. Jeg fandt det lettest at åbne den hvide del helt op her, så slidsen i den foran-liggende og bagved-liggende hjertedel går ud i et og giver mere manøvrerum til at få den sorte flap igennem.

Den øverste sorte flap skal først under, derefter over for at skabe pingvinens hoved. Her et billede af det foreløbige flet, dog uden at have flettet bjerget bag pingvinen:

Endelig skal den øverste sorte flap under igen for at lave den hvide baggrund foran pingvinen: dette er lidt et parallel-flet for at pingvinens næb kan være spidst. Her er en fælde: slidsen der skal parallel-flettes med i den hvide del er den der deler pingvinens krop i to, og ikke den der er udgør fronten af pingvinen. Med andre ord skal den hvide inderflap der udgør pingvinens mave foran den øverst sorte flap

Inde i pingvinens krop er det mestendels indre flet som vi kan vente med, men pingvinens bagdel skal man flette sort nu.

Derefter kan man allerede flette på de sorte og hvide nederste flapper hele vejen ned. Den sorte er problemfri nu, men den hvide skal, ligesom med det andet bjerg, lirkes igenem slidsen i den sorte del for at skabe bjerget foran pingvingen.
Dette er lidt lettere end før fordi slidsen er længere (og bjerget dermed større).

Så flettes den sorte inderflap til pingvinens arm under den hvide del, og den sorte inderflap til sky-stumpen foran pingvinen lirkes ud over den hvide del. Endelig låses inderflappen til pingvinens krop ind under den sorte del. Hjertet er færdigt.

God Flettelyst!

Filosofisk Pingvin var julehjertet i Julekalenderen 10. december 2015
Filosofisk Pingvin var julehjertet i Julekalenderen 10. december 2015
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.