Ovalt Julehjerte

Ovalt Julehjerte, et julehjerte i nye former - JulehjerteDesign.dk

Sværhedsgrad

Klip
 
Flet
 
Design
 


Skabelon til Julehjertet

Julehjerte skabelon pdf format: Ovalt Julehjerte med skabelon Julehjerte skabelon svg format: Ovalt Julehjerte med skabelon
 

Selve julehjertets form bliver udfordret i dette design, hvor man ved første øjekast slet ikke kan se hvilken retning flettet løber.

Hemmeligheden er at forlænge flapperne fra hver hjerte-del og bue dem ned så de kan flettes igen. For at også kunne flette i “buerne” så har begge hjertedele begge buer, og parallel-flet gør det muligt at flette.

Julehjertet minder om en behersket variant af Blød Karamel, men hvor der altså er flettet i sidestykkerne.

Klip

Julehjertet er let at klippe, da alt er enten lige snit eller bløde buer. Vær omhyggelig med spidserne i side-buerne da det skæmmer grimt hvis de ikke bliver helt spidse. Vær også omhyggelig med at klippe præcist efter skabelonen her, da parallel-flet altid kræver stor præcision.

Flet

Begynd med at flette øverste 3×3-område, på helt normal vis.

Få derefter lidt kontrol over sidebuerne, så de kan ligge fladt. Men vent med at flette dem. Gå i stedet videre og flet det nederste 3×3-område på ret normal vis. Vær opmærksom på at øverste felt i begge 3×3-områder skal have samme farve.

Nu skal du flette sidebuerne; dette er en slags indre flapper, så flettet skal gentages på bagsiden. Tag den øverste trekant-spids på den hvide dels sidebue; Den skal parallel-flette så den kommer over den yderste røde sidebue, dvs. at hakket i den røde sidebue skal passe ind hvor den hvide trekant-spids hægter til sin flap. Derefter skal trekantbuen blot under og derefter over de to indre røde sidebuer.

Dette gentages nu for de to andre hvide trekant-flapper, og derefter for de røde trekant-flapper i den anden side.

Evt. lim

Man kan evt. lægge en smule lim under de løse spidser ind mod midten af hjertet hvis de er lidt løse. Dette får midten til at fremstå flottere.

Variant med 4 flet i siden

SVG-skabelonen du kan downloade ovenfor indholder faktisk også en variant af julehjertet (varianten er afbildet nedenfor), som har 4 trekant-flapper i siden som flettes. Den kan du få frem ved at finde “Layers” dialogboksen og synliggøre “Fire sidetakker”-laget og usynliggøre “Tre sidetakker” — begge dele ved at trykke på øjnene ud for lagene.

Fire trekant-flapper i hver side har ikke kun den konsekvens, at der kommer flere felter i buerne, men også at de to 3×3-områder er omvendt farvet af hinanden: altså hvis den øverste har rød i øverste felt, så får den nederste hvid. Det giver en sjov effekt på julehjertet.

Så download julehjerte skabelonen og flet løs!

Ovalt Julehjerte var Julehjertet i Julekalenderen d. 22. december 2015
Ovalt Julehjerte var Julehjertet i Julekalenderen d. 22. december 2015
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.