Julehjertets Hjerte

Hjertets Julehjerte, Julehjerte med Julehjerte i, Anderledes Julehjerte Skabelon pdf.

Sværhedsgrad

Klip
 
Flet
 
Design
 


Skabelon til Julehjertet

Julehjerte skabelon pdf format: Julehjertets Hjerte Julehjerte skabelon svg format: Julehjertets Hjerte
 

Lad julehjertets hjerte banke — min genfortolkning af det klassiske julehjerte-i-julehjerte :-) Det lille Julehjerte er rigtig flettet og kan holde ca. 1 pebernød ;-)

Julehjertets skabelon er meget lignende Origami Julehjertet: med papiret man har udskåret fra hullet i midten af julehjertet laver man et frithængende motiv. Jeg har her valgt at vise en simplere ramme-struktur end på Origami Julehjertet, for at demonstrere dem begge to. Denne her har fordelen at den er langt lettere at flette, men den er lidt mere ustabil og kan godt bruge en klat lim efter flet.

Klip

Klip julehjertet som angivet på skabelonen. Der er stiplede linjer på det indre hjerte: disse skal kun klippes halvvejs igennem på forside og bagside af hver hjertedel: halvt oppefra på forsiden og halvt nedefra på bagsiden, så forside og bagside kan parallelflettes sammen til at lave lukkede flapper.

Efter klip kan du også folde i disse stiplede linjer for at forberede parallelflettet: fold så de overskydende stumper peger ind mod hinanden (se nedenstående).

Flet

Flet først rammens flet og ignorér det indre julehjerte for nu. Dette er ikke så svært men foregår lidt anderledes end normalt pga. parallel-flettene i kanten. Det letteste er at starte med blot at lægge hele den røde del udover den hvide. De to øvre hvide felter er indre flet og kan ordnes til sidst. De to nedre hvide felter kan nu udføres ved parallelflet.

Nu skal vi parallelflette flapperne til det indre julehjerte, så vi kan udføre et helt normalt flet med dem. De foldede endestykker på hver “flaps” forside og bagside har nu snit halvt igennem sig, så de kan slidses sammen, se nedenfor.

Vær opmærksom på at de foldede endestykker skal ende på indersiden af flapperne til sidst, så de ikke skæmmer det færdige hjerte.

Disse flapper kan godt finde på at gå op mens du prøver at flette med dem for at lave det indre hjerte. Dette kan både være godt og skidt. Det er godt, fordi det faktisk gør det langt lettere at flette (forsiden og bagsiden hænger jo så ikke sammen, og så er det ligesom at flette indre flapper). Tilgengæld skal de jo så sættes sammen til allersidst, og dette kan være djævelsk svært. Jeg anbefaler derfor at du forsigtigt limer de endestykker der nu er på indersiden af flapperne sammen før du fortsætter, så flapperne bliver sammen undervejs.

Derefter skal du blot flette det indre julehjerte helt som du plejer.

Videre Varianter

Du kan naturligvis lave det indre julehjerte på en masse andre måder: med 2 eller 4 eller flere flapper, med inderste felt lidt specielt, eller en helt anden, mere avanceret variant. Du kunne endda have endnu et julehjerte indeni det lille hjerte!

Prøv dig frem, og læg en kommentar her eller del et foto på Facebook hvis du laver julehjertet :-)

God Flettelyst!

Julehjertets Hjerte var Julehjertet i Julekalenderen d. 24. december 2015
Julehjertets Hjerte var Julehjertet i Julekalenderen d. 24. december 2015
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.